Galten Vandværk forsyner ca. 2.900 forbrugere med rent drikkevand
Vandværket leverer vand til Galten, Skjørring, Vestermark, Nr. Vissing, Storring og Søballe.
Den daglige drift varetages af en fuldtidsansat driftsleder og en fuldtids driftsassistent samt en deltidsansat regnskabsfører.
Øverste ansvarlige er bestyrelsen, som består af 5 medlemmer valgt af forbrugerne på den årlige generalforsamling. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen. Der er 3 på valg i lige årstal og 2 i ulige årstal.
Galten vandværk benytter revisionsfirmaet Deloitte til rådgivning og revision.
Vandværket har siden 2010 været underlagt vandsektorloven.
Vandværket har 6 boringer og er i gang med at etablere en prøveboring, for at sikre forsyningen af rent drikkevand bedst mulig, også i fremtiden.
Værket er konstant styret og overvåget af et moderne SRO anlæg.